Klar til to brag på fire dage i is-arenaen i næste uge

- 04/02/15
- Det er to meget vigtige hjemmekampe for os - og så med kun fire dages mellemrum. Kampen i Champions League er uden sammenligning sæsonens hidtil vigtigste hjemmekamp for os, og allerede nu er der stor forhåndsinteresse for begge kampe. Stemningen i is-arenaen kommer helt op på kogepunktet, og vi forventer 3.500-4.000 tilskuere til begge kampe, siger direktør Jan Larsen.

- Jeg håber, at vort trofaste hjemmepublikum møder talstærkt op og giver drengene maksimal opbakning. En sejr over Zaporozhye er ensbetydende med, at vi for andet år i træk er i 1/8-finalen i Champions League, og en sejr over HC Midtjylland betyder, at vi konsoliderer andenpladsen i ligaen.

Der bliver fuld tryk på kedlerne i is-arenaen, hvor kampene spilles, fordi den normale hal er optaget af Dansk Melodi Grand Prix og MGP.

Torsdag 12. februar kl. 19.30 gælder det opgøret i ligaen mod HC Midtjylland. Vi er på andenpladsen, mens HC Midtjylland p.t. er på tredjepladsen - fire point efter. Et rigtigt topbrag, hvor vi har revanche til gode for nederlag på 27-26 i første runde.

Søndag 15. februar kl. 16.50 danner is-arenaen rammen om sæsonens måske hidtil vigtigste hjemmekamp, nemlig mod HC Motor Zaporozhye i Champions League. Vi vandt det første opgør i Kiev mod Zaporozhye, men ukrainerne er blevet et stærkere og bedre sammenspillet hold siden da, så der venter en meget vanskelig opgave i Jutlander Bank Arena.

Vil du også være med til håndbold-festene i is-arenaen, kan du købe billetter på www.aalbrghaandbold.dk, ligesom du har mulighed for at varme op i Carlsberg Cafeen før kampene - tilmelding på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere