Klavs Bruun vil hjælpe Nordsjælland til Final4 succes

- 27/01/12
Den tidligere AG København-træner, Klavs Bruun Jørgensen, henter i disse angrebs-inspiration i EM i Serbien. Han er der som ekspert-kommenattor for DR, men hjemme i Nordsjælland Håndbold venter spillerne på hans input til træningen i næste uge. Første opgave for Klavs Bruun bliver at trimme det offensive spil til Nordea Cup Final4 i Gigantium lørdag 4. februar, hvor holdet spiller semifinale mod hjemmeholdet Aalborg Håndbold.

- Der er jo kort tid at arbejde i, men jeg tror altid på, at det kan lade sig gøre. Jeg tror dog på, at jeg kan være med til at indgyde spillerne mod til at give den gas - også selv om de kan forvente at stå i en heksekeddel af en hal, hvor tilskuerne vilh olde med modstanderen, siger Klavs Bruun Jørgensen, der fra næste sæson skal være cheftræner i Team Tvis Holstebro.

- Jeg skal groft sagt hjælpe Nordsjælland til at vinde nogle flere håndboldkampe. Vurderingen fra klubbens side i ansættelsen af mig har været, at forsvaret og målmand Peter Nørklit fungerer godt, så der hvor det er muligt at gøre en forskel, er på angrebssiden. Tiden vil vise, om jeg kan gøre en forskel, men det er i hvert fald en spændende opgave, og jeg har en personlig mission i at bevare mere end et sjællandsk hold i ligaen.

Klavs Bruun Jørgensen erkender, at Aalborg Håndbold foran eget publikum er favorit til at gå i søndagens finale. Men heller ikke mere.

- Der er altid en mulighed, og den skal vi forfølge. Det handler om at spille frigjort, uanset rammerne og betydningen af kampen, fastslår han.

Nordsjælland Håndbold og Aalborg Håndbold spiller semifinale ved Final4 i Gigantium lørdag 4. februar kl. 16.10, mens AG København og AJAX København mødes i den anden semifinale samme dag kl. 14.20 - også i Gigantium.

Der er finale mellem de to vindere søndag kl. 16.00 i Gigantium.  Det er muligt at købe billetter her via hjememsiden.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere