Kom i god tid til håndbold: Nye skilte viser P-mulighederne

- 20/02/16
Der ventes mange tilskuere til dagens håndboldkamp i Jutlander Bank Arena mod spanske Granollers i EHF Cuppen. Samtidig er der andre aktiviteter i Gigantium, og vi anbefaler derfor publikum til at komme i god tid.

Aalborg Kommune har opsat nye skilte, der viser parkeringsmulighederne omkring Gigantium. Områderne hedder P1, P2 og P3, hvor de to første er de asfalterede områder foran Gigantium, og P3 er området bag Gigantium med 500 p-pladser.

Parkering i rabatter er ikke tiladt, og vi opfordrer derfor også til at benytte P-mulighederne i nærområdet ved Gigantium. På Gigantiums hjemmeside henvises konkret til områder med gratis parkering ved Sofievej, Langagervej og Pontoppidanstræde.

Kampen mod Granollers begynder kl. 15.00.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere