Kort kamppause inden masser af spændende håndbold

- 11/02/18

Anden halvdel af sæsonen er indledt, og i næste uge tager vi hul på 888ligaen, mens årets første hjemmekamp også er på programmet.

I onsdags forlod vi banen i Hviderusland efter en kamp mod HC Meshkov Brest, der var den tredje på blot fem dage ovenpå Final4 i sidste weekend. Vi er nu inde i en kamppause på otte dage og kan dermed puste lidt ud – men det varer ikke længe.

Forud venter nemlig masser af spændende opgaver. På torsdag tager vi hul på 888ligaen, når vi skal en tur til det midtjyske til et møde med HC Midtjylland. Tre dage senere spiller vi for første gang hjemme i 2018, når Jutlander Bank Isarena lægger gulv til et stormøde med THW Kiel søndag eftermiddag 18. februar kl. 16.50.

Efter denne internationale kamp fra øverste hylde skal vi videre til et absolut topopgør i 888ligaen – onsdag 21. februar får vi nemlig besøg af Skjern Håndbold i en gentagelse af sidste års DM-finale.

Disse interessante opgør er starten på en lige så interessant periode, hvor gruppespillet i Champions League samt grundspillet i 888ligaen skal afgøres. Hele vores kampprogram finder du lige her.

 
Du kan købe billet til vores kommende syv hjemmekampe her.

Til kampene i 888ligaen kan du købe mad i Carlsberg Caféen inden kampen, hvor vi disker op med en lækker to retters menu – køb din menu her.

Du kan fortsat nå at sikre dig et halvårssæsonkort til blot 899 kr., som giver dig adgang til samtlige af vores resterende hjemmekampe - herunder VELUX EHF Champions League kampe. Køb dit sæsonkort senest på onsdag 14. februar. Læs mere og køb her.


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere