Liga-premiere onsdag på meget vanskelig udebane

- 13/09/16
SønderjyskE råder over en af 888ligaens stærkeste hjemmebane - altid med garanti for udsolgt med 2.300 tilskuere på lægterne - og 100 procent fight inde på de 40 m x 20 m.

- Vi ved, at vi får det svært i premieren i SønderjyskE. Jeg er tilfreds med spillet og indsatsen i pokalkampen i lørdags, og vi skal bygge videre på det for at sikre os sejren i morgen, siger cheftræner Aron Kristjansson, der overværede modstandernes sejr i Santander Cup i Skanderborg i fredags.

- SønderjyskE giver ikke op, før sidste fløjt har lydt, og det beviste de i fredags, da de vendte et truende nederlag til sejr med en flot slutspurt ved at score kampens sidste seks mål, siger Aron Kristjansson.

SønderjyskE har igen i år et stærkt mandskab, der forventes at kunne gøre sig gældende i top otte i grundspillet.

Aron Kristjansson forventer at have alle spillere klar til kampen, der spilles i Broager Sparekassen Skansen i Sønderborg onsdag kl. 19.00 og dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen.

 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere