Mads Mensah Larsen topscorer i sejr over Argentina

- 04/11/12
En række af vores spillere har i weekenden været i kamp på de respektive landshold. Mads Mensah Larsen har spillet to kampe med det danske landshold mod Argentina, og det gav to sejre. 

Først vandt landsholdet lørdag 27-23 over Argentina i Farum. Mads Mensah Larsen scorede to gange, og i søndagens returopgør i Odense var han skarpretteren i 2. halvleg, da et stærk skadesplaget dansk landshold vandt 28-24. Mads Mensah Larsen scorede seks mål. 

Lørdag sikrede Sverige sig en kneben sejr på 33-31 i EM-kval-kampen på udebane over Holland efter føring på 17-15 ved pausen. Tobias Aren, der spillede en af sine bedste landskampe til dato, scorede fem gange, mens Johan Jakobsson nettede fire gange. 

Sent søndag eftermiddag sikrede det norske landshold sig en meget vigtig sejr i EM-kval-kampen på udebane mod Litauen. Sejren blev skabt på en solid 1. halvleg, der gav Norge føring på 15-8. Sejren blev på 28-21, og Ole Erevik var stærk medvirkende hertil med fremragende spil i målet i hele kampen. 

Håvard Tvedten, der spillede sin landskamp nummer 198, var blevet sin skade så meget kvit, at han kunne være med i kampen og bidrog med to scoringer. Norges bedste sammen med Ole Erevik var den tidligere AaB'er Børge Lund, der spillede sin ladskamp nummer 200. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere