​Magnus Saugstrup bliver i Aalborg Håndbold

- 11/09/19

Aalborg-knægten har forlænget aftalen, så kontrakten nu gælder frem til sommeren 2021.
 
I hele sin karriere har Magnus tørnet ud for Aalborg Håndbold, hvor han trods sin unge alder allerede har spillet 177 førsteholdskampe. Vores 23-årige stregspiller har desuden repræsenteret diverse ungdomslandshold, mens han også er noteret for 6 A-landskampe.
 
- Magnus har de seneste sæsoner fortsat sin flotte udvikling og lagt flere lag på sit spil. Vi er derfor stolte over at beholde en af vores egne knægte, der har taget skridtet og er blevet en komplet spiller med en vigtig rolle i Aalborg Håndbold, siger direktør Jan Larsen.
 
- Jeg glæder mig over, at jeg fortsat skal repræsentere Aalborg Håndbold. Jeg nyder tilværelsen i klubben og ser frem til at fortsætte min udvikling, mens vi skal forsvare ”The Double” og spille med på den største internationale scene i VELUX EHF Champions League, siger Magnus Saugstrup.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere