Marcus Mørk på toppen med otte mål og to sikre point i Ribe

- 08/02/14
Marcus Mørk har for alvor sat kursen mod topformen. Han var med fra start i angrebet i Ribe og kvitterede ved otte mål på langskud og på gennembrud. Han var dermed en vigtig spiller i sejren på 28-24 over Ribe-Esbjerg, efter at vi førte 15-14 ved pausen. 

Kappelin var igen i målet, da Ole Erevik er hjemme i Aalborg for at være til stede ved familieforøgelsen, og svenskeren stod en ny flot kamp. Også Stig Bugge viste gode takter på højre fløj med fem scoringer. Buster Juul spillede de sidste tre kvarter kvarter af kampen i stedet for Tvedten, der var svimmel og utilpas. 

Kampen var helt lige indtil 9-9, hvorefter vi førte resten af kampen med mindst to mål. Største føring var ved 27-22 med tre minutter tilbage. 

Hjemmeholdets store profil var Matias Helt Jepsen, der både scorede flittigt og gjorde medspillerne gode. 

Generelt en godkendt indsats af vort hold så kort tid efter turen til Champions League-kampen i Spanien i onsdags. 

På onsdag venter hjemmekampen mod Mors-Thy Håndbold. Der bliver knald på i Gigantium, og du kan allerede nu sikre dig billet her på hjemmesiden. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere