Marcus Mørk stopper i Aalborg Håndbold

- 25/06/15
Den 27-årige bagspiller Marcus Mørk og Aalborg Håndbold er blevet enige om at stoppe samarbejdet en sæson før kontraktens udløb.
 
- Jeg har været glad for tiden i Aalborg Håndbold, men på grund af et langt skadesforløb har jeg ikke formået at  tilkæmpe mig en central rolle på holdet, siger Marcus Mørk. Klubben og jeg har derfor haft en god dialog om fremtiden, og vi er i fuld forståelse nået frem til at stoppe samarbejdet.
 
- Marcus er en rigtig dygtig spiller, men hans skadessituation igennem de seneste par år har desværre betydet, at det er blevet til alt for få kampe for Aalborg Håndbold. Med udsigt til endnu en sæson med rigtig mange kampe, der stiller hårde krav til fysikken, har begge parter vurderet at skilles i fred og fordragelighed, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere