Meget på spil for begge hold lørdag kl. 15.00 i Sønderborg

- 11/03/16
Seks hold med kun fire points afstand. Således er situationen mellem nummer to i ligaen, Skjern Håndbold, med 31 point og os på en øjeblikkelig syvendeplads med 27 point. Imellem Skjern og os ligger GOG, Århus Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding København. 

Vores modstander lørdag kl. 15.00, SønderjyskE, er nummer otte med 22 point - lige akkurat over stregen til slutspillet - et point foran Skanderborg. 

Der er derfor ingen tvivl om kampens store betydning for begge hold. Efter et overraskende nederlag på hjemmebane mod Ribe Esbjerg i sidste uge, tog sønderjyderne i onsdags til Skjern og sikrede sig det ene point med 31-31. 

SønderjyskE har en af ligaens stærkeste hjemmebaner med en fantatisk opbakning - næsten altid fyldt til bristepunktet med 2.200 tilskuere. 

Vi kommer til lørdagens kamp for at sikre os de to point. Vi vil højere op i tabellen, og vi vaske pletten fra 2. halvleg i onsdags af. Vi skal spille godt og fighte over samtlige 60 minutter for at få sejren med hjem fra Sønderborg. Vi vandt 23-21, da vi mødtes i Jutlander Bank Arena i oktober. 

SønderjyskE højre fløj, svenskeren Jonas Samuelsson, overstrålede alle med 12 scoringer på 14 forsøg i Skjern i onsdags, men ellers er det ganle kendinge som Claus Kjeldgaard, Magnus Gullerud, Simon Kristiansen, Kasper Køser og Mattias Thynell, der skal holdes øje med. 

Kampen spilles lørdag kl. 15.00 og dømmes af Claus Adelgaard og Martin Lykke.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere