Mikael Aggefors ny makker med Westphal i Aalborg-målet

- 29/04/16
Den ene svenske målmand afløser den anden i Aalborg Håndbold, når den 31-årige Mikael Aggefors erstatter Andreas Palicka fra 1. juli. Aggefors skifter fra den svenske topklub, Alingsås HK, på en to-årig kontrakt.
 
Mikael Aggefors har de seneste syv sæsoner spillet i Alingsås HK, blev svensk mester i 2014-2015 og har både spillet Champions League og EHF Cup i flere sæsoner.  
 
-Mikael Aggefors har i mange sæsoner været blandt de bedste og mest stabile målmænd i den svenske liga og har med sine 31 år en perfekt alder for en målmand. Han er en anden type i målet end Søren Westphal, og derfor er de to et godt match for os til næste sæson, siger direktør Jan Larsen.
 
-Jeg glæder mig til at komme til Aalborg Håndbold og den danske liga. Det er en ny, spændende udfordring for mig, og jeg ser frem til at spille med i toppen af den danske liga med det hold, vi får i den kommende sæson, siger Mikael Aggefors.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere