Morten Slundt før mødet med sin tidligere klub: Vi skal vinde...

- 01/10/15
Med otte mål på ni forsøg i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg i lørdags havde den 31-årige playmaker Morten Slundt sin store andel i sejren på 27-24. En indsats, der også gav ham en velfortjent plads på Ugens Hold for første gang i denne sæson.

Slundt er klar til ny hjemmekamp i Jutlander Bank Arena i morgen, fredag kl. 19.30. Det gælder Nordsjælland Håndbold, hvor han selv spillede i fire sæsoner, inden han kom til Aalborg Håndbold  efter et mellemspil på en sæson i den tyske Bundesliga.

- Kampen mod Nordsjælland er en kamp som alle andre, siger Morten Slundt. Jeg havde en række gode sæsoner i klubben, og vi toppede med blandt andre Markussen og Mensah på holdet. Vi skal sikre os den fjerde hjemmesejr på stribe og dermed hægte os på toppen i ligaen. Vi kan allerede nu se, at det tegner til en sæson præget af stor jævnbyrdighed, hvor holdene skiftes til at besejre hinanden, så det gælder om at vise stabilitet. Vi skal vise samme gode spil og fight som mod BSV i lørdags og holde koncentrationen i samtlige 60 minutter.

Kampen spilles kl. 19.30 og dømmes af Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard.

Du kan fortsat nå at sikre dig billet til kampen på www. aalborghaandbold.dk og ved indgangen, ligesom du kan bestille spisning i Carlsberg Cafeen før kampen på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events



 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere