Næste testkamp på udebane mod Skjern Håndbold fredag

- 11/08/16
Efter sejren på 27-19 over norske Drammen HK i sæsonens første testkamp venter en større udfordring fredag kl. 15.00, når vi møder Skjern Håndbold i deres egen hule.
 
Det er sæsonens første testkamp for de grønne vestjyder, der går ind til den nye sæson med en trup stort set identisk med den, der sluttede sidste sæson.  Nye på holdet er Cornelius Kragh, tidligere Nordsjælland, islændingen Tandri Mar Konradsson, der primært er forsvarsspiller, og unge Lasse Hamann-Boeriths, der senest har været i Drammen i Norge.
 
Til kampen i morgen er Skjern uden Kasper Søndergaard, der er til OL, og Daniel Svensson, der er på vej tilbage efter sin sygdom.
 
Vores cheftræner, Aron Kristjansson, der selv blev dansk mester som spiller med Skjern i sæsonen 1998/1999, råder til kampen igen over Arnor Atlason og Christian Jensen, der begge sad over mod Drammen med små-skader. Desuden er Magnus Saugstrup tilbage på holdet efter deltagelsen ved U 20 EM. 
 
 
 
 
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere