Nederlag i første kamp på Mors - revanchetid søndag i Gigantium

- 09/05/13
Det blev et nederlag på 25-23 i første semifinale på udebane mod Mors-Thy Håndbold. En sejr, vi ikke kan pille ved på en dag, hvor vi nok fightede det bedste, vi havde lært, men ikke spillede godt nok. 

Kravet for at komme i finalen er en sejr på to mål, men hvis Mors-Thy scorer 24 mål eller flere, skal vi vinde med tre mål. 

Det blev en rodet og uskøn håndboldkamp, men fight, fight og fight - og en helt fantastisk kulisse og stemning i arenaen i Nykøbing Mors. 

Vi var foran det meste af 1. halvleg, men det lykkedes hjemmeholdet at få uafgjort til pausen.

Efter pausen dækkede hjemmeholdet endnu mere offensivt og aggressivt op, og det så sort ud for os ved stillingen 20-15 til Mors-Thy Håndbold allerede efter 11 minutter.

Vi kom på 20-18, og derfra var det meget tæt. Vi kom helt op på 22-23 med seks minutter tilbage - til gengæld førte Mors-Thy Håndbold 25-22. 

- Vi spillede ikke godt nok. Jeg kan ikke indvende noget med vores fight og indstilling, men vi brugte hovedet for lidt i forhold til de ting, vi  har trænet og set på video i forberedelserne til kampen, sagde cheftræner Nikolaj Jacobsen efter kampen.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere