Nederlag på 27-24 til Århus Håndbold i Jutlander Bank Arena

- 25/11/15
Det blev til et nyt nederlag på hjemmebane i Jutlander Bank Arena, da Århus Håndbold sejrede 27-24 efter føring på 14-13 ved pausen.

Bortset fra en periode på 10 minutter i 1. halvleg, som vi vandt 7-1 og bragte os foran 11-8 var vi på hælene og bagud det meste af tiden. Vi havde et kort moment med et kvarter tilbage af kampen og kom foran 21-20, men glæden varede kort. På fire mål i træk bragte Århus sig i front 24-21 med fem minutter igen, og så var kampen i realiteten afgjort.

Vi havde i begyndelsen af kampen store problemer i forsvaret, og det var især rutinerede Rune Ohm gavn af og scorede en række mål. Vi fik bedre styr på opdækningen og scorede gode mål ved at komme hurtigt frem ad banen. Martin Larsen meldte sig ind og havde en god perioden, der betød, at vi kom foran med tre mål. Vi førte 13-11, men tabte de sidste tre minutter af 1. halvleg med 3-0.

Der blev fortsat fightet godt i 2. halvleg, men vi valgte ofte de forkerte beslutninger i angrebet, misbrugte oplagte chancer og fik ikke stoppet gæsternes angrebsspil med tacklinger på de rigtige tidspunkter, så spillet blev stoppet.

Som kampen formede sig, var der ikke noget at indvende mod sejren til Århus Håndbold, der nu rykker forbi os i tabellen, efter at vi har mødt alle hold én gang.

Næste opgave er på lørdag kl. 17.00, når vi spiller returkamp på udebane i EHF Cuppen mod St. Gallen i Schweiz.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere