Nederlag på en dag, hvor BSV var bedst

- 12/11/11
På en dag, hvor vi ikke ramte topniveauet over 60 minutter, kunne vi ikke matche et stærkt spillende BSV-mandskab i fantastiske rammer i Jyske Bank Boxen i Herning med over 10.000 tilskuere på lægterne. 

Vi var med i perioder af kampen - i begyndelsen af begge halvlege, men ikke nok. Vi var handicappet af at måtte undvære både Johan Jakobsson på højre back og Shevelev i forsvaret og på stregen. Sidstnævnte blev skulder-skadet til den sidste træning fredag eftermiddag, og vi ved endnu ikke, hvor alvorlig skaden er. 

Kampen var præget af tre velspillende målmænd, Niklas Landin i 1. halvleg og Jannick Green i de sidste 20 minutter hos BSV, mens Ole Erevik holdt et højt niveau i alle 60 minutter i vort mål. 

Men det var ikke nok. Vi tillod os at misbruge alle tre straffekast, vi fik tilkendt, og Jacob Bagersted havde mange misbrugte chancer. 

Kampen gav i Shevelevs fravær debut til 17-årige Simon Hald i forsvaret, og han klarede opgaven fint. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere