Nederlag til BSV i sidste test-kamp inden Super Cup på fredag

- 18/08/14
Sidste test-kamp inden det for alvor går løs med Super Cup på fredag i Gigantium sluttede med et nederlag på 26-21 til Bjerringbro-Silkeborg efter 13-10 ved pausen. Kampen blev spillet i Bjerringbro Idrætscenter.

Vores tekniske fejl i angrebet og deraf følgende kontraer blev afgørende for udfaldet af kampen. BSV var i teten det meste af tiden, men vi var bl.a. foran 8-7 og på siden af dem ved 18-18.

Både Ole Erevik og Søren Westphal leverede godkendte præstationer i målet, ligesom det etablerede forsvarsspil fungerede fint.

Målscorere: Sander Sagosen 7 (1), Christian Jensen 5, Håvard Tvedten 3, Nicolai Nygaard Pedersen 2, Olafur Gustafsson 2, Niclas Barud 1 og Morten Slundt 1.

Fredag kl. 20.00 spiller vi om sæsonens første titel til Super Cup i Gigantium, når vi møder KIF Kolding København.  Super Cup indledes kl. 18.00 med damekampen mellem Viborg HK - FC Midtjylland.

Du kan købe billet til Super Cup på www.aalborghaandbold.dk



 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere