Nicolai Pedersen i hopla i U 19 landskamp

- 29/07/13
Nicolai Pedersen, Simon Hald og Christian Jensen var alle i aktion både lørdag og søndag på det danske U 19-landshold som forberedelse i VM i Ungarn 7.-24. august.

Det danske hold vandt lørdag 27-20 over Norge. Her scorede Simon Hald, der også er anfører for landsholdet, fire mål, mens Nicolai Pedersen scorede to mål og højre fløjen Christian Jensen et mål.

Søndag gjaldt det kampen mod Sverige, der vandt 26-21. Her var Nicolai Pedersen i hopla og viste gode takter med seks mål. Christian Jensen og Simon Hald scorede hver et mål.

De tre spillere er i denne uge med i deres klub-træning og kampen mod SG Flensburg Handewitt på lørdag kl. 19.00 i Gigantium, men derefter misser de størstedelen af opstartsperioden på grund af VM.

Buster Juul og Stig Bugge spillede lørdag deres niende og sidste kamp ved VM i Bosnien, og med en sejr på 36-35 efter omkamp og straffekast sikrede holdet sig 13. pladsen. Modstanderen var værtsnationen Bosnien.

Buster Juul scorede syv mål, mens Stig Bugge tegnede sig for to.

Buster og Stig kommer hjem med landsholdet i dag, mandag, og tilslutter sig derefter holdets træning og øvrige forberedelser.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere