Nikolaj J: VM-succesen fortsætter på dansk jord i næste uge

- 27/01/13
Mens cheftræner Nikolaj Jacobsen kommer med de sidste kommentarer i TV 2-studiet i Palau Sant Jordi i Barcelona, får han også tid til at tænke på sit eget hold og de kommende, spændende opgaver, der venter i de nærmeste dage. 

Nikolaj Jacobsen er allerede mandag eftermiddag tilbage ved træningen i Gigantium i Aalborg for at forberede holdet til Final4 i Aarhus i weekenden og braget mod KIF Kolding København tirsdag 5. februar kl. 20.00: 

- Dette er kæmpestort for dansk herrehåndbold - uanset udfaldet af finalen. Vi kan mærke euforien hjemme i Danmark helt herned til Barcelona, og resultaterne giver et medieløft og tilskuerløft for herrehåndbolden, som i høj grad også smitter af på klubhåndbolden, siger Nikolaj Jacobsen fra Barcelona.  

- Timinigen er jo perfekt med en stor begivenhed som INTERSPORT Final4 allerede næste weekend i Aarhus, hvor vi er fire stærke liga-hold, der mødes. Her skal flere af landsholdets profiler på banen, og så allerede tirsdag 5. februar spiller vi et brag af en kamp hjemme i Gigantium mod det stjernespækkede hold fra KIF Kolding København. Jeg er sikker på, at Joachim Boldsen skal hjem og træne hårdt, så han er klar til kampen i Aalborg, siger Nikolaj Jacobsen. 

- Jeg glæder mig til at komme hjem til træningen og spillerne igen, og det er positivt, at vi har vundet de to træningskampe, vi har spillet de seneste uger. Vi står over for en meget vanskelig semifinale i Aarhus på lørdag, hvor vi møder Skjern med Henrik Møllgaard og Kasper Søndergaard i storform. 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere