Nikolaj Jacobsens lazaret før hjemmekamp på fredag

- 19/02/13
Efter lørdagens uafgjorte kamp på udebane mod Skjern Håndbold kunne cheftræner Nikolaj Jacobsen ved mandagens to træningspas notere ikke færre end fem spillere på syge/skades-listen. 
 
Højre backen Johan Jakobsson, der måtte opgive at spille i lørdags efter kun minutter på grund af en rygskade, er fortsat i behandling og blev sendt til svømmetræning. Han er hårdt ramt af problemer i ryggen og får nu ro frem til torsdag, hvor træner-duoen håber, at han kan træne igen. Derefter afgøres det, om han spiller den vigtige hjemmekamp fredag kl. 19.30 i Gigantium mod SønderjyskE. 
 
Kristian Kjelling og Håvard Tvedten er fortsat på skåne-kost rent træningsmæssigt. Det er stadigvæk det ene knæ, der driller Kjelling, mens Håvard Tvedten skal passe på ikke at overbelaste sin nyligt opererede ankel
 
Ud over Johan Jakobsson, Håvard Tvedten og Kristian Kjelling måtte cheftræneren undvære de to svenskere, Johan Sjöstrand og Tobias Aren, til mandagens træninger. Begge  er sengeliggende med influenza. 
 
- Vi håber det bedste og krydser fingre for, at alle fem er klar til kampen på fredag i Gigantium. Vi skal spille op til vort absolut bedste for besejre SønderjyskE, der kommer med 120 i timen, og som kæmper hårdt for at komme i slutspillet for første gang, siger Nikolaj Jacobsen. 
  


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere