Norsk håneret til næste klub-træning i Gigantium

- 04/11/13
Det er Ole Erevik og Håvard Tvedten, der har håneretten over for Mads Mensah Larsen, når de tirsdag igen mødes i klubtræning i Gigantium.

Norge chokerede nemlig med en sejr på 32-26 over Danmark i den sidste kamp ved Golden League i Oslo. Det blev dog Danmark, der løb med den samlede sejr i turneringen efter sejre over Frankrig og Kroatien.

Ole Erevik begyndte i det norske mål, men blev skiftet ud efter ca. 20 minutter. Håvard Tvedten spillede det meste af 1. halvleg og scorede et enkelt mål.

Mads Mensah, der ligesom Håvard Tvedten spillede sin tredje landskamp på tre dage, spillede det meste af 2. halvleg og scorede to mål.

Cheftræner Nikolaj Jacobsen har igen spillerne samlet til træning tirsdag. Ud over de ovennævnte spillere, der deltog i Golden League, var U 19-landsholdsspillerne, Simon Hald, Nikolai Nygaard Pedersen og Christian Jensen til træningssamling i sidste uge.



 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere