Norsk skytte skifter til Aalborg Håndbold

- 13/06/19
 
Den norske højrehåndede bagspiller Mishels Liaba skifter til Aalborg Håndbold på en et årig kontrakt, og han skal således være med til at forsvare DM-guldet og spille Champions League i den kommende sæson.
 
Mishels Liaba kommer fra Alingsås HK, hvor han var en del af truppen, der sikrede sig sølv i den svenske liga. I indeværende sæson har han i ligaen scoret i alt 155 mål, mens han også har leveret 65 assists.
 
Direktøren glæder sig over tilgangen af den knap to meter høje nordmand.
 
- Jeg er meget tilfreds med tilgangen af Mishels. Han er en rigtig dygtig og hårdt skydende bagspiller, der samtidigt har et godt blik for spillet. Jeg ser frem til at se ham udvikle sig i Aalborg og er sikker på, han bliver en vigtig brik for holdet i en tætpakket sæson, siger direktør Jan Larsen.
 
- Jeg ser virkelig frem til at komme til Aalborg - det er en stor klub. Jeg glæder mig til at spille Champions League og er spændt på at opleve kulissen hjemme i Jutlander Bank Arena, som jeg har hørt meget godt om, siger Mishels Liaba.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere