Ny korsbåndsskade til Martin Larsen

- 08/10/13
 Resultatet af scanningen af Martin Larsens venstre knæ foreligger nu, og desværre blev den værste frygt bekræftet: Korsbåndet i venstre knæ er røget igen, og der venter nu den 21-årige højre back en lang pause fra håndbolden. 
 
17. oktober er det præcist et år siden, at Martin Larsen sprang korsbåndet for første gang, og han var netop kommet tilbage på noget nær højeste niveau, da uheldet igen skete i fredagens kamp mod Skanderborg Håndbold. 
 
- Lige her og nu er det vanskeligt at overskue konsekvenserne af denne situation, siger Martin Larsen. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan håndboldfremtiden ser ud, men sikkert er det, at jeg vil kæmpe for at komme tilbage på banen – jeg er ikke klar til at opgive håndbolden, selv om det selvfølgelig bliver en meget hård kamp for at komme tilbage.
 
Cheftræner Nikolaj Jacobsen: 
 
- Martins nye skade rammer os alle dybt i hjertet. Det gør ondt, rigtigt ondt, og vi tænker først og fremmest på Martin. Jeg er sikker på, at vi ser Martin tilbage på håndboldbanen, og vi vil gøre alt for at hjælpe ham, men ønsker samtidig at give ham den fornødne ro til at tænke det hele godt igennem. 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere