Ny salgschef i Aalborg Håndbold

- 01/06/17
30-årige Jacob Flintholm tiltræder 1. august som salgschef i Aalborg Håndbold. 
 
Han har siden 1. april sidste år været ansat i HC Midtjylland. Først som eventchef, senere som administrationschef og siden 1. februar i år som direktør. 
 
Jacob Flintholm er et velkendt ansigt i Aalborg Håndbold, idet han var ansat som koordinator i klubben i fire år fra 2011 til 2015. 
 
Han afløser Poul Madsbjerg, der har været salgschef siden klubbens start i 2011. 
 
Poul Madsbjerg, 63 år lige om lidt, har ønsket at gå på pension og fratræder 31. august, men fortsætter efterfølgende i en konsulent-rolle i klubben. 
 
- Jeg er glad for, at Jacob vender tilbage til Aalborg Håndbold. Han kender klubben indefra og ved, hvad det kræver at arbejde i en organisation som vores, siger direktør Jan Larsen.
 
- Jeg glæder mig til de nye udfordringer, der venter i jobbet som salgschef og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i Aalborg Håndbold, siger Jacob Flintholm. 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere