Ole Erevik: Et fantastisk publikum i Gigantium

- 07/09/11
Den 30-årige norske landsholdskeeper Ole Erevik havde det store smil fremme efter premieresejren på 30-25 over Nordsjælland. En sejr, som han havde stor ære med et højt niveau i hele kampen.

- Der er jo et fantastisk publikum i Gigantium. Jeg har prøvet det som modstander, men nu nyder jeg at spille her som en del af hjemmeholdet. Publikum bakker os op i både medgang og modgang, og selv om vi glæder os over sejren over Nordsjælland, skal vi også ærligt indrømme, at der var perioder, hvor der var plads til forbedringer.

-Det er altid dejligt at åbne sæsonen med en sejr. Vi ved, at vi kan spille bedre, men nu skal vi glæde os over de to point, og at vi er godt i gang, siger Ole Erevik, der allerede glæder sig til hjemmekampen næste onsdag kl. 19.30 mod Skjern Håndbold.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere