Ole Erevik i hopla bag norsk sejr over Sverige

- 06/06/13
Ole Erevik fortsatte mesterskabsspillet fra DM-finalen, da han i aften vogtede målet i Norges sidste landskamp i Scandinavian Open i Larvik. Han kom, så og sejrede og var Norges bedste spiller, da det svenske landshold bestående af spillere fra den hjemlige liga blev besejret 23-21. Dermed blev Norge samlet vinder af turneringen. 

Ole Erevik kan nu forberede sig til Norges to vigtige kampe i næste uge mod Tyrkiet og Litauen i kvalen til EM i Danmark i januar næste år. 

Håvard Tvedten har ikke været med til Scandinavian Open, men støder nu til Robert Hedins trup sammen med bl.a. Bjarte Myrhol, Børge Lund, Espen Lie Hansen og Christoffer Rambo. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere