Over 3.500 tilskuere til indvielse på fredag

- 11/08/15
Interessen er imponerende stor for at være med på lægterne, når vi i samarbejde med Aalborg Kommune slår dørene op til indvielsen af de nye tribuner i Jutlander Bank Arena på fredag.
 
- På nuværende tidspunkt har flere end 3.500 tilskuere sikret sig billet til arrangementet på fredag, og det er en imponerende opbakning her inden sæsonen er gået i gang. De har alle noget helt specielt at glæde sig til: Jutlander Bank Arena er som forvandlet med nye tribuner, 5.000 nye polstrede sæder og ryglæn og lukket i hjørnerne -  desuden en mini-turnering med tre af landets stærkeste hold: Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding København, der møder hinanden i en mini-turnering – alle mod alle, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
Aalborg Håndbolds kampe mod Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding Kolding bliver eneste mulighed for at se holdet i aktion på egen bane her i optakten til sæsonen – inden det går løs i Boxer Herreligaen fredag 28. august mod Skjern Håndbold.
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere