Overskud i Aalborg Håndbold

- 10/11/11
Aalborg Håndbold A/S har afsluttet regnskabet for det første halve år i selskabets historie, og det viser et overskud på 656.000 kr.

- Det er glædeligt, at vi i Aalborg Håndbold A/S lægger ud med et positivt resultat, der afspejler, at vi i det nye selskab er blevet godt modtaget af alle samarbejdspartnere, tilskuere og fans, så vi i dag står med et solidt fundament for herrehåndbolden i det nordjyske. Der har været mange opgaver undervejs med at bygge virksomheden op, men vi er stolte af det produkt, vi står med i dag, siger Eigild B. Christensen, formand for bestyrelsen i Aalborg Håndbold A/S.

-Vi har fået mange nye samarbejdspartnere i løbet af 2011 og har en tilskuer-fremgang på ca. 20 procent til vores kampe i Gigantium. Vi har desuden kvalificeret os til Final4. Dermed har vi indfriet den første af målsætningerne for sæsonen, og næste sportslige udfordring er at kvalificere os til slutspillet og spille med om medaljerne, siger Eigild B. Christensen.

Forventninger til sæsonen 2011-2012

-Vi mærker også de udfordringer, der i branchen i disse år, og vi arbejder hårdt hver dag for at optimere vort sportslige produkt og det kommercielle set up for at sikre det bedste mulige økonomiske resultat. Vi betragter driften for de første 18 måneder som en helhed, og vi er tilfredse med at være kommet godt fra start. Vi forventer dog et mindre underskud samlet set for de første 18 måneder, men budgetterer med og forventer balance i driften fra sæsonen 2012-2013, siger Eigild B. Christensen.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere