På jagt efter sæsonens første point

- 07/09/17
Sidste sæsons mesterhold mod oprykkerholdet kan for mange ligne David mod Goliat. Faktum er dog, at Nordsjælland Håndbold i deres tilbagevenden til 888ligaen allerede har to point, mens vi står tilbage med nul point efter nederlag i Bjerringbro-Silkeborg.

Nordsjælland Håndbold tog en flot 32-25 sejr over Århus Håndbold, og kigger vi tilbage i arkivet, har de for vane at drille de store hold.

Nordsjælland Håndbold rykkede forrige sæson ud af landets bedste håndboldrække efter to gyserkampe mod TM Tønder. De har et solidt kollektiv anført af bagspillerne Aku Kreutzmann, der er kommet til fra Ribe-Esbjerg HH, og den tidligere Aalborg Håndbold-spiller Nicolai Pedersen. Med Dan Bech-Hansen på stregen og Ian Marko Fog på trænerbænken kommer Nordsjælland til Aalborg med stor power.

Vi glæder os til igen at spille på hjemmebane i Jutlander Bank Arena foran vores store og trofaste hjemmepublikum og går selvfølgelig benhårdt efter sejren. 

Kampen dømmes af Jakob Falkenberg Hansen og Daniel Stentoft Møller og fløjtes i gang 19.30.

Der er fortsat billetter til salg her.
 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere