På point-jagt fredag aften ude mod SønderjyskE

- 10/10/12
Efter sejren over Bjerringbro-Silkeborg på hjemmebane i sidste uge venter der Nikolaj Jacobsens tropper en vanskelig udekamp fredag kl. 19.30 i mod SønderjyskE. Vi drager syd på efter to point - og for at få revanche for nederlaget dernede i sidste sæson.

- Vi har stadig fokus på os selv. Har vi den samme fighter-indstilling og tempo i spillet, som vi viste mod BSV i sidste uge, er chancerne for en sejr absolut til stede, men især på hjemmebane er SønderjyskE en meget vanskelig modstander, siger Nikolaj Jacobsen.

Mikkel Ibsen, Rune Ohm og co. får maksimal opbakning af publikum i den nye hal i Sønderborg, Broager Sparekasse SKANSEN.

SønderjyskE viste i sidste uge deres styrke på egen bane, da holdet var tæt på at tage point fra KIF Kolding. Det blev et knebent nederlag på 27-26 efter en flot kamp af sønderjyderne.

- Vi ved, at vi kan vinde, men det kræver 60 minutters hård fight, hurtigt frem ad banen og kollektivt tempo-spil, siger Nikolaj Jacobsen.

De to hold ligger side om side midt i tabellen med fire point for fem kampe. SønderjyskE har sikret sine fire point med sejre over TMS Ringsted og Mors-Thy Håndbold, mens det er blevet til nederlag mod Skanderborg, Skjern og KIF Kolding.

Holdets profiler er stregspilleren Anders Zachariassen, højre backen Rune Ohm, venstre backen Martin Lysdal Hansen, målmanden René Villadsen og playmakeren Mikkel Ibsen. I forsvaret er det Mads Thomsen, der primært binder det sammen. Ved træner-roret står fortsat Morten Henriksen.





Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere