Pokal-tur til SønderjyskE mandag: Vejen til Final4

- 27/04/13
Godt  nok har vi besejret SønderjyskE fire gange i ligaen - to gange i grundspillet og to gange i slutspillet, men mandag kl.19.30 venter en hel anden opgave i den tætpakkede hal i Sønderborg, nemlig 1/16-finalen i pokalen. 

Det er kun få uger siden, at SønderjyskE på den samme bane sendte Skjern Håndbold ud af pokalen med en sejr på 34-31.

- SønderjyskE havde ikke meget at spille for i slutspillet, da vi sidst var dernede, men denne gang er det en knald- eller-fald kamp, og vi forventer en hel anden kamp, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen, der understreger kampens vigtighed. 

- Med en sejr i SønderjyskE er vi kun to kampe fra næste sæsons Final4, og her vil vi gerne være med for tredje år i træk, siger Nikolaj Jacobsen. 

- Da vi mødtes i Sønderborg fornyligt, havde Rune Ohm rigtigt gang i skudarmen, og det skal vi have dømmet bedre op for på mandag, ligesom sønderjyderne igen har Kennie Boysen tilbage efter skade. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere