Pokalkamp spilles onsdag 28. august i Herning

- 26/07/13
Det er nu fastlagt, at vi spiller 1/8-finalen i pokalturneringen mod HC Midtjylland fra 1. division onsdag 28. august kl. 19.00 i Messecenter Herning Hal B.

Der venter os en vanskelig opgave, idet HC Midtjylland er storfavorit til den direkte oprykning til ligaen efter at have forstærket sig kraftigt til den nye sæson med mange spillere med liga-erfaring.

På holdet er blandt andre to tidligere AaB-spillere, Heino Holm Knudsen og Kristian Gjessing, og Martin Lysdal Hansen, tidligere i Herning efter to sæsoner i SønderjyskE, og Jacob Østergaard, hardhitteren fra Skjern Håndbold. HC Midtjylland råder også over rutinerede kræfter som Jeppe Fruensgaard, Kasper Witt og målmand Jens Fredsgaard.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere