​Pokalkampen mod Stoholm er fastlagt

- 26/04/19

Onsdag 8. maj kl. 19.30 skal vi tage første skridt i forsvaret af pokaltitlen, når vi gæster Stoholm Håndbold i 6. runde af Santander Cup.

Det bliver en meget vigtig kamp, hvor vinderen booker en billet til 1/8 finalerne, der spilles efter sommerferien.

Stoholm spiller til daglig i 1. division, og via en 10. plads er de akkurat havnet i nedrykningspillet, hvor de i øjeblikket kæmper for overlevelse i 1. division.

Opgøret bliver en gentagelse af 6. runde kampen for to sæsoner siden, hvor Stoholm også var modstanderen. Dengang avancerede vi efter sejr på 38-18, og vi håber således på en gentagelse 8. maj.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere