Prøv livet som professionel håndboldspiller på vores elitecamp

- 05/12/12
Igen i år har vi i Aalborg Håndbold fornøjelsen at invitere til elitecamp for drenge, født 1998-2001. Campen finder sted fredag 31. maj til søndag 2. juni, og her har du mulighed for at prøve livet som professionel håndboldspiller i tre dage.

Vi sætter fokus på positions-specifik træning, og der bliver hovedsageligt trænet i de to aldersgrupper, der kan deltage, nemlig: 1998-1999 og 2000-2001.  Du skal spille på forholdsvist højt niveau for at deltage - det vil sige i de bedste rækker eller være på udvalgt hold (U 12 og U 14).

På elitecampen bliver du trænet af trænet af trænere og liga-spillere fra Aalborg Håndbold.

Ud over træning, mad/drikke, to overnatninger, billet til svømmehal får hver deltager en velkomstpakke indeholdende t-shirt,shorts, håndbold, drikkedunk og keyhanger.

Samlet pris for deltagelse er 1.400 kr, og tilmelder du dig inden 24 december får du to billetter til vores hjemmekampe mod Kolding og SønderjyskE i februar.

Tilmelding sker på www.aalborghaandbold.dk/elitecamp





Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere