Så er Jesper Jensens tropper tilbage i træningslokalet

- 12/01/15
Mens VM-feberen raser, samler cheftræner Jesper Jensen i dag spillerne til første træning efter et par uger med lidt ferie og individuel træning. Desuden har Simon Hald, Christian Jensen og Magnus Saugstrup været med u-landsholdene, og Niclas Barud er på det svenske VM-hold, så han er væk hele måneden.

- Vi skal bruge den første uge på at styrke spillernes fysiske tilstand, følge op på de skader, der er, spille lidt bold, og på fredag møder vi Odder Håndbold i en test-kamp, siger cheftræner Jesper Jensen.

- Vi skal have timingen tilbage i kroppen på de enkelte spillere og gjort så mange af dem som muligt klar til liga-starten om knap fire uger.

Test-kampen mod Odder Håndbold spilles på fredag 16. januar kl. 14.30 i Idrætshallen i Gigantium.

Der bliver yderligere en test-kamp, inden ligaen begynder igen. Det er mandag 2. februar kl. 19.00, hvor vi møder Århus Håndbold. Kampen spilles i Vadum-Hallen.

Første liga-kamp efter VM-pausen er lørdag 7. februar på udebane mod GOG.







 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere