Så går turen til "Helvede i syd" på fredag

- 21/12/16
Det er ikke hvilken som helst udfordring, der venter de rødklædte Aalborg Håndbold-spillere lillejuleaften, fredag kl. 18.30. Turen går til en af 888ligaens sværeste og mest intime udebaner, "Helvede i syd" i Tønder.

Der er fuld runde i 888ligaen med syv kampe, hvoraf nogle spilles kl. 18.30 og andre kl. 19.30. TV 2 Sport er med hele aftenen, og du kan her se klip fra vores kamp i Tønder.

Ikke færre end 30 medlemmer af Aalborg Håndbold Support vil ikke nøjes med tv. De tager fan.bussen til grænsebyen for at bakke drengene op.

Der venter helt sikket en vanskelig kamp. Nok er TM Tønder oprykker i ligaen, men holdet har vist styrke ved at få syv point med sejre over stærke hold som Århus Håndbold, GOG og HC Midtjylland og uafgjort mod Skanderborg Håndbold.

Vi vandt 29-23, da vi for godt tre måneder siden mødtes i Jutlander Bank Arena.

Tønder har en stærk keeper i Emil Tellerup, og holdets topscorer er Kristian Stoklund Larsen, der har scoret 91 mål, heraf 40 på straffekast i de hidtidige 16 ligakampe. Venstre backen Rune Schrøder har scoret 51 mål, stregspilleren Martin Kærgaard Pedersen 45 mål og højre backen Nikolaj Enderleit 42 mål.

Sander Sagosen er flittigst scorende på vores hold med 85 mål (fem på straffekast) efterfulgt af Martin Larsen med 60 rene mål. Buster Juul har også scoret 60, heraf 22 på straffekast, mens Patrick Wiesmach er på 51 mål.

Kampen fløjtes i gang fredag kl. 18.30 og dømmes af Martin Gjeding og Mads Hansen.

 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere