Så gælder det pokalkvartfinalen mod GOG

- 24/10/16
Det er kun godt en uge siden, vi mødte GOG i en kamp i 888ligaen i Jutlander Bank Arena. Vi vandt 25-22, og i morgen, tirsdag kl. 18.30 står over for fynboerne igen, når vi møder dem i kvartfinalen i Santander Cup. Vi har hjemmebane, og der er igen udsigt til flot opbakning af tilskuere på lægterne.

Vinderen af kampen er sikret deltagelse i Final4, der spilles i weekenden 4.-5. februar.

Et er af spille liga-kamp mod GOG. Noget andet er en knald eller fald-kamp som denne i en turnering, hvor GOG - sammen med KIF Kolding - suverænt er klubben med de største traditioner. Det er i tidens løb blevet til i alt ni pokaltitler til GOG, og sidste sæson spillede holdet sig i finalen, men tabte til HC Midtjylland.

Vi skal spille op til vores allerbedste for at vinde i morgen. Nok kommer vi med større succes fra ligaen end GOG, men vi skal forvente et GOG-hold, der går mere end all in i samtlige 60 minutter. Det gør vi også, så der er garanteret højspænding i Jutlander Bank Arena denne tirsdag aften.

Kvartfinalerne i Santander Cup indledes allerede i aften, og der spilles efter følgende progran:

Mandag 24. oktober kl. 19.30: Nordsjælland Håndbold - Skjern Håndbvold
Tirsdag 25. oktober kl. 18.30: Aalborg Håndbold - GOG.
Onsdag kl. 20.30: SønderjyskE - Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag kl. 20.30: Ribe-Esbjerg HH - KIF Kolding København

Kampen i morgen dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen.


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere