Sæsonens sværeste udekamp onsdag i Silkeborg

- 04/10/16
Efter fire spillerunder det tidligt at tale om et topopgør, men når vi onsdag kl. 18.30 møder de forsvarende danske mestre, Bjerringbro-Silkeborg, på udebane i JYSK Arena,  viser tabellen, at det er 888ligaens eneste hold med fuldt pointudnytte, der mødes.

- BSV ser meget stærke ud, både defensivt og offensivt, og i kraft af kampene i Champions League er de blevet testet hårdere end vi andre på nuværende tidspunkt, siger cheftræner Aron Kristjansson. Jeg synes, vi står over for sæsonens måske sværeste udekamp, men vi går efter sejren. Vi har selvtilliden i orden efter sejrene i de første kampe, og er klar til at kamp, der sandsynligvis kommer til at byde på mere fysisk spil end poleret håndbold.

Så sent som i søndags bød BSV Flensburg-Handewitt flot modstand i store dele af kampen, især i kraft af en meget solid fire blok i forsvaret og med velspillende 40-årig Søren Rasmussen i målet.

Rasmus Jensen, Klaus Thomsen, Stefan Hundstrup og Allan Damgaard går til stålet, mens veteranen Michael V. Knudsen indtil videre har siddet  skadet på bænken - men måske er på banen til kampen i morgen.

På grund af skader spiller BSV udelukkende med højre håndede bagspillere i angrebet - primært med Nikolaj Markussen, Sebastian Skube og Allan Damgaard, suppleret af Kasper Olsen. På fløjene Johan Hansen og Stefan Hundstrup, Rasmus Jensen og Kristian Ørsted (måske Michael V. Knudsen) på stregen og i målet Sebastian Frandsen som supplement til Søren Rasmussen.

Allan Damgaard er indtil videre BSVs topscorer med 23 mål i de første fire kampe efterfulgt af Markussen med 17 mål.  Vores topscorer er Sander Sagosen med 22 mål efterfulgt af Martin Larsen med 19 mål.

Aron Kristjansson må undvære venstre fløjen, Stefan Sigurmannsson til opgøret, da han fortsat har problemer med en forstrækning i højre baglår.

Kampen dømmes af Michael Søegaard og Thomas Kalisz og kan ses direkte på TV 2 Sport med optakt fra kl. 18.00.





 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere