Sander Sagosen kåret som verdens bedste unge spiller

- 27/05/15
Vores 19-årige norske playmaker, Sander Sagosen, er af det anerkendte, internationale håndbold-site, www.handball-planet.com, kåret som verdens bedste unge spiller (årgang 1993 og tidligere).

Kåringen er foretaget af en international ekspert-jury bestående af håndbold-skribenter fra 11 forskellige lande samt af besøgende på www.handball-planet.com. I alt 32.271 stemte på de 28 nominerede spillere.

Sander Sagosen sikrede sig titlen i hård konkurrence med venstre backen Paul Drux fra Füchse Berlin. I www.handball-planet.coms begrundelse for kåringen af Sander hedder det, at det 19-årige norske svar på Karabatic har imponeret med 48 mål i 12 kampe i sin første sæson i Champions League for Aalborg Håndbold, ligesom han allerede er en central figur på det norske landshold og på Aalborg Håndbolds liga-mandskab. 

Stregspilleren og forsvarskrumtappen Simon Hald blev kåret som årets bedste unge stregspiller - rent suverænt foran nummer to i konkurrencen, og både Simon Hald og Sander Sagosen er på det All Star-hold, der blev valgt.

Højre fløjen Christian Jensen var tæt på All Star-holdet og kom ind på en flot andenplads i kåringen.

All Star holdet ser således ud:

Målmand: Nikola Portner, Kadetten Schaffhausen
Venstre fløj: Hampus Wanne, SG Flensburg-Handewitt
Venstre back: Paul Drux, Füchse Berlin
Playmaker: Sander Sagosen, Aalborg Håndbold
Højre back: Fabian Wiede, Füchse Berlin
Højre fløj: Blaz Janc, RK Celje
Stregspiller: Simon Hald, Aalborg Håndbold.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere