Sander Sagosen klar til kamp torsdag efter OL-kval

- 12/04/16
Sander Sagosen er tilbage i truppen efter tre hårde landskampe på tre dage for Norge. Næsten fuld spilletid i de tre kampe og et misset OL-kval for Norge.

- Vi er selvfølgelig skuffede over ikke at kvalificere os til OL til sommer, men vi var ikke dygtige nok i de tre kampe i Herning, siger Sander Sagosen. Nu er kroppen på vej tilbage mod normal tilstand, og jeg er 120 procent klar til kampen mod KIF Kolding København på torsdag i Jutlander Bank Arena, siger den 20-årige Sander Sagosen.

- Vi glæder os til at indlede slutspillet mod netop Kolding. Det bliver en hård fysisk kamp, og vi har noget at hævne fra vores indsats mod dem for ca. en måned siden. Ser vi bort fra den kamp har vi altid haft tætte kampe mod dem og også vundet mange gange. Vi skal have to point for at komme godt i gang i slutspillet, og så er vi lige pludselig med igen i puljen, siger Sander Sagosen.

Vi har igen Magnus Saugstrup med i truppen. Han har i det meste af sæsonen været udlejet til Team Vesthimmerland i 1. division, men han er tilbage for at kunne bidrage både i midterforsvaret og på stregen.

Kampen mod KIF Kolding København spilles torsdag kl. 20.30, og du kan fortsat købe billet her på www.aalborghaandbold.dk og ved indgangen.





 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere