Saugstrup og co. i kvartfinalen ved VM

- 26/07/17
Magnus Saugstrup og det danske U 21-landshold er klar til kvartfinalerne ved VM i Algeriet. 

Det blev en kendsgerning efter en sikker sejr på 34-27 over Norge i 1/8-finalen. Danmark førte 13-11 ved pausen. 

Rusland bliver modstanderen i kvartfinalen, der spilles torsdag kl. 21.45. 

Magnus Saugstrup, der er en af de bærende kræfter i både forsvar og angreb på det danske hold, spillede næsten hele kampen og scorede syv mål. 

Det danske hold var kommet i 1/8-finalen efter tredjepladsen i den meget vanskelige indledende pulje. Det blev til sejre over Egypten, Qatar og Sverige og nederlag mod Slovenien og Frankrig.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere