​Saugstrup scannet: Første meldinger er positive

- 08/05/19

Magnus Saugstrup slog skulderen tidligt i mandagens kamp mod Skjern Håndbold. Scanningsresultatet er nu klar, og alt tyder på, at han undgår operation.

Resultaterne viser, at der er tale om en ledbåndsskade i skulderen, som kan holde ham ude i op til 6 uger.

Sæsonen er derfor med al sandsynlighed ovre for vores talentfulde stregspiller. Det var dog frygtet, at skaden også kunne holde ham ude i starten af den kommende sæson, men scanningen peger altså heldigvis på, at dette ikke er tilfældet.

Vores 19-årige stregspiller Jonas Neve Byrresen er i stedet hentet op i ligatruppen fra U18 holdet. Han var også med i mandagens kamp mod Skjern, hvor han fik sin ligadebut.

Magnus bliver dermed desværre det nyeste navn på skadeslisten, der i forvejen tæller Knud Ronau, Andreas Holst, Buster Juul og Søren Westphal.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere