Sejr i Skive - drama trods føring på 8-1 - dårligt angrebsspil

- 07/12/12
Det gav to point - og endnu en vanskelig udekamp er overstået, men puha for et drama til sidst - et unødvendigt drama, som vi kom ud af i en elendigt spillet slutfase, hvor vi var tæt på at sætte point til.

Det lykkedes at sikre 11. sejr på stribe, og det kan vi takke en velspillende Ole Erevik for med 21 redninger i kampen - det vil sige en redningsprocent på 54 - heraf en meget vigtig en af slagsen med to minutter tilbage, da Morten Post var alene igennem på kontra ved stillingen 17-16.

Trods et afbudsramt hold uden seks spillere, bl.a. med en syg Johan Sjöstrand, så burde vi være stærke nok til at sætte tingene på plads mod Skive. Alle mand fightede forbilledligt i forsvaret, men angrebsspillet kom aldrig til at fungere.

Vi kom foran 8-1 efter 19 minutters spil, men så gik vi stå, og hjemmeholdet halede ind før pausen.

Vi holdt afstand indtil 10 minutter før tid, men så blev det spændende. Vi spillede sidelæns i angrebet og kom ikke forbi det godt kæmpede hjemmehold. Morten Slundt gik forrest og scorede vigtige mål, men otte mål på en halvleg. Det er ikke godt nok.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere