Sejr over GOG - klar til direkte duel om førstepladsen på søndag

- 23/04/15
Ny sejr i slutspillet - 33-27 over GOG, og dermed er vi klar til den direkte duel om førstepladsen i puljen søndag kl. 19.00 mod Bjerringbro-Silkeborg i Jutlander Bank Arena.

Det blev en kamp mod GOG, hvor begge hold havde pakket det gode forsvarsspil væk sammen med vintertøjet. Det betød, at der blev scoret flittigt i begge ender, og langt hen ad vejen var det en lige kamp, men i de sidste 12 minutter trak vi afgørende fra og sikrede os en sikker sejr på 33-27.

Vi havde mange spillere, der plejede småskader, og som blev sparet. Martin Larsen, Christian Jensen, Morten Slundt og Niclas Barud sad uden for sammen med langtidsskadede Olafur Gustafsson og Søren Westphal. Det betød bl.a. en del spilletid til Marcus Mørk, der viste gode takter og scorede tre mål.

Sejren betyder også, at vi fortsat er ubesejret i Boxer Herreligaen i Jutlander Bank Arena i denne sæson, og på søndag afgøres det, om vi slutter på første- eller andenpladsen i puljen.


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere