Sejr på 28-26 i første semifinale

- 10/05/17
Tjek ud for første semifinale: Sejr på 28-26 over de forsvarende mestre fra Bjerringbro-Silkeborg efter 13-11 ved pausen.

Vi spillede sæsonens hidtil bedste kamp og var i spidsen i de sidste ca. 45 minutter. En rigtig herrefight mellem to hold, der gav og tog af et godt hjerte, kæmpede, så det bragede og ind imellem også slog gnister.

Sejren giver os et godt rygstød før anden semifinale, der spilles på lørdag kl. 14.10 i Silkeborg. Med en ny sejr eller uafgjort er vi i finalen. Taber vi, skal vi ud i en tredje og afgørende kamp i Jutlander Bank Arena på tirsdag 16. maj kl. 20.30.  Målscoren i de enkelte kampe har ingen betydning.

Kampen var fattig på mål i de første 10-15 minutter. Begge hold var godt indstillede på hinanden rent defensivt, og BSV var i front. Det hjalp, da vi fik hurtige Janus Smarason på banen. Det gav tempo i angrebsspillet, og vi kom i spidsen med et-to mål resten af 1. halvleg.

Vi dækkede fortsat flot op efter pausen, Aggefors reddede en del, og frem for alt satte vi gæsterne under et voldsomt pres med kontraspil og hurtig midte ved scoringer. Buster Juul boltrede sig på venstre fløj og med seks mål på seks straffekast - i alt 10 kasser, Sander scorede flotte mål og Janus Smarason viste flere gange sit store potentiale.

Vi holdt føringen på tre-fire mål, og kun en udvisning til sidst bragte BSV tættere på uden at der blev spænding.

En fantastisk flot holdindsats, taktisk godt styret af trænerduoen - alt sammen akkompagneret af en super stemning med ny sæsonrekord på 4.715 tilskuere.

Kampen i Silkeborg på lørdag kan ses direkte på TV 2 kl. 14.10.




 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere