Sidste afpudsning før Final4: Kamp i BSV i aften

- 01/02/12
Efter en måned, hvor begge holds spillere nærmest har været spredt for alle vinde i forbindelse med EM i Serbien og forberedelserne dertil samler vi og Bjerringbro-Silkeborg i aften tropperne til en opvinsingskamp i Virklund Fritidscenter. Kampen spilles kl. 18.30.

For Robert Hedins tropper er det første kamp siden 28. december i Aarhus, men samtidig sidste kamp-mæssige afpudsning, inden lørdagens vigtige semifinale mod Nordsjælland Håndbold ved Final4 lørdag kl. 16.10 i Gigantium i Aalborg.

Bjerringbro-Silkeborg har tre helte fra EM-holdet, Nicklas Landin, Rasmus Lauge og Kasper Nielsen, og yderligere tre var til EM, nemlig Miha Zvizej for Slovenien, Fredrik Petersen for Sverige og Espen Lie Hansen for Norge.

Vi havde fire spillere til EM: Ole Erevik og Håvard Tvedten for Norge samt Jonas Larholm og Johan Jakobsson for Sverige. De norske spillere var tilbage i træningslokalet i Aalborg i sidste uge, mens svenskerne stødte til i mandags. Kristian Kjelling måtte melde afbud til EM for Norge på grund af en forstærkning i baglåret, men han er fit for fight igen.

De to hold skal bruge kampen i aften for at spillerne igen kan finde rytmen sammen, og vi har debut til stregspilleren Jesper Ahle, der afløser skadede Olexandr Shevelev, og som indtil i sidste uge spillede for BSV.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere