Sidste test-kamp før Super Cup på fredag i Gigantium

- 17/08/14
Mandag kl. 11.00 spiller vi den sidste testkamp, før vi på fredag spiller om sæsonens første titel, når vi møder KIF Kolding København  i Super Cup i Gigantium. 

Modstanderen i den sidste test-kamp er ingen ringere end Bjerringbro-Silkeborg, der med tilgang af en række profiler igen regnes blandt aspiranterne til DM-titlen. Kampen spilles i Bjerringbro. BSV imponerende i sidste uge ved besejre THW Kiel 34-32.

Det er vores femte test-kamp. Vi indledte med sejre over Skive fH, de svenske mestre fra Alingsås og Mors-Thy Håndbold, inden vi i fredags tabte 29-23 til SG Flensburg-Handewitt i Flens-Arena. 

Hvis du endnu ikke har sikret dig billet til Super Cup på fredag i Gigantium, kan du fortsat nå det på www.aalborghaandbold.dk.  Få to kampe til én kamps pris. 

Programmet ser således ud: 

Kl. 18.00: Viborg HK - FC Midtjylland (damer)
Kl. 20.00: KIF Kolding København - Aalborg Håndbold (herrer).





 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere