​Sikker sejr efter målfest i Kolding

- 21/11/20

71 scoringer blev det til lørdag eftermiddag i Sydbank Arena. Størstedelen havde vi sidste hånd på, og vi kan tage turen nordpå med en overbevisende sejr på 39-32 i bagagen. Sejren på grundlagt efter en flot første halvleg, som vi vandt 24-15.

Allerede fra første fløjt fik vi sat os solidt på dagens opgør. Efter blot syv minutters spil havde vi således bragt os i front 6-1.

En timeout fra hjemmeholdet fik bedre gang i KIF-mandskabet, der indhentede lidt af forspringet.

Det var dog kortvarigt, inden vi igen fik godt greb om kampen. Vi fortsætte med at være i teten første halvleg ud, hvor vi udbyggede til en pauseføring på 24-15.

Specielt angrebsmæssigt sprudlede vi i første halvleg. Felix Claar dirigerede offensiven på fornem vis, og det nød topscorer Nikolaj Læsø bl.a. godt af.

Efter pausen formåede vi ikke helt at fortsætte i samme gear. Momentvis viste vi fortsat rigtig flot spil, men der sneg sig også udfald ind undervejs.

Med det store forspring opbygget i første halvleg var der dog plads til det, og der nåede derfor aldrig at komme spænding i opgøret i anden halvleg. 

Få sekunder før tid var det hjemmeholdet, der afsluttede dagens målfest med opgørets sidste scoring til slutresultatet 32-39 i vores favør.

Vejen til sejr blev banet allerede fra første minut, hvor vi med høj koncentration og godt flydende angrebsspil satte os på kampen fra start.

Med de to point fastholder vi førstepladsen i HTH Herreligaen – et point foran GOG, der dog har en kamp i baghånden.

Næste opgave er på onsdag på udebane i EHF Champions League, når vi møder Telekom Veszprém for anden gang på en uge. Du kan følge opgøret sammen med mange andre fans til vores storskærmsarrangement – læs mere og køb din billet til arrangementet her (senest mandag 23. november).
 
Matchfacts

KIF Kolding målscorere:
Andreas Flodman 7, Peter Balling 7, Thomas Boilesen 3, Benjamin Pedersen 3, Alexander Morsten 3, Vetle Rønningen 2, Troels Jørgensen 2, Kristoffer Vestergaard 2, Nicolaj Jørgensen 1, Chris Jørgensen 1, Andreas Væver 1.

Aalborg Håndbold målscorere:
Nikolaj Læsø 7, Buster Juul 7 (5), Sebastian Barthold 5, Felix Claar 5, Mads Christiansen 4, Lukas Sandell 3, Jonas Samuelsson 3, Henrik Møllgaard 3, Magnus Saugstrup 2.

Udvisninger:

KIF Kolding: 6 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.
 
Redninger:

Tim Winkler: 6/30 (20 %)
Agust Eli Björgvinsson: 2/14 (14 %)
 
Simon Gade: 5/25 (20 %)
Mikael Aggefors: 1/13 (8 %)
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere