Sikker sejr over tamt Mors-Thy-hold i sidste kamp

- 21/03/12

Med en sikker sejr på 30-24 over Mors-Thy Håndbold er vi klar til slutspillet. Vi går videre på sjettepladsen og kommer i puljen med Bjerringbro-Silkeborg, Kolding IF og Viborg HK.

Mors-Thy Håndbold havde en slutspilsplads at spille for. Det kom dog aldrig for alvor til udtryk i deres spil, hvor holdet bortset fra de første 14 minutter ikke var tæt på at tage point med hjem fra en tætpakket Gigantium med 3.717 tilskuere.

Fra 5-5 trak vi fra - til 8-7 efter 18 minutter, og gæsterne formåede ikke at score i de sidste 12 minutter af 1. halvleg. Forsvaret arbejdede godt, og Ole Erevik tog, hvad der kom forbi.

Vi fortsatte med at holde afstand i 2. halvleg. Robert Hedin skiftede hele kampen flittigt ud, og mod slutningen af kampen gik koncentrationen lidt fløjten, så holdene byttede mål i de sidste 10 minutter, selv om Mors-Thy forsøgte sig med ultra-offensivt forsvar.



 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere