Simon Hald med A-landsholdet til Golden League i Norge i denne uge

- 02/11/15
Vores stærke stregspiller og forsvarskrumtap, Simon Hald, 21 år, er udtaget til A-landsholdet, der i denne uge spiller Golden League i Oslo i Norge. Sammen med Alexander Lynggaard, også stregspiller, fra St. Raphael Var i Frankrig, erstatter Simon Hald Henrik Møllgaard og Henrik Toft, der begge meldte afbud i løbet af søndagen.

Landsholdet mødes i København i dag, mandag og træner i Brøndby i dag og i morgen. Onsdag er rejsedag til Oslo, inden der er landskampe mod Frankrig, Norge og Island henholdsvis torsdag, lørdag og søndag. Kampene kan se på TV 2, som torsdag viser Danmark - Frankrig kl. 17.10. Lørdag kan du se Danmark - Norge på TV 2 Sport kl. 18.15 og søndag viser TV 2 kampen mod Island kl. 20.30.

Simon Hald kommer i turneringen til bl.a. at spille mod holdkammeraterne Sander Sagosen og Aron Edvardsson, der tørner ud for henholdsvis Norge og Island.

Martin Larsen og René Antonsen er begge med det danske udviklingslandshold, der spiller i Polen i denne uge. Andreas Palicka er med det svenske landshold, og Magnus Saugstrup er med det danske U 20-landshold til træningssamling.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere